Jeg har her på bloggen flere gange snakket og skrevet meget om min HiLite baggrund fra Lastolite. Men man kan sagtens opnå en effekt der ligner helt uden flash.
Igår havde jeg en opgave for jordemoder.dk hvor jeg skulle lave en del forskellige billeder til deres nye hjemmeside der bliver sat i luften inden længe.

Det er altid en udfordring at skulle tage på location og ikke rigtig vide hvordan lyset er… ok jeg har været der før så jeg havde en ret god ide og problemet var at de rum hvor jordemødrene scanner og har konsultationer er mega dårligt belyst. Men det var vigtigt at få billederne til at fremstå lyse og i mødekommende samtidig med man kan se det ikke er lavet i et studie.
Her er det så jeg kan bruge naturligt lys fra nogle store vinduer til at give den baglys effekt. Ved at arbejde med en stor blændeåbning kan jeg få det her baglys til at give mig en effekt som en hilite baggrund.
Mit setup var et D700 med en Zeiss 85mm. plenar f/1.4. Jeg brugte f/1.8.

Eksponeringen skal være overbelyst med mindst 1 blændetrin, men det er helt afhængig af situationen. Som det ses på min meget fine tegneing
så skyder jeg direkte mod mine hovedlys kilder. Derfor skal der overbelyses, ellers så bliver personen i silhuet. Tricket er at overbelyse det nok til at brænde baggrunden næsten ud men ikke helt for så forsvinder fornemmelsen af at det ikke er taget i et studie.
Jeg har dette med som illustration så i kan se location lidt bedre. Jeg flyttede simpelthen alle møblerne og satte en massage briks op.

Birgit som har jordemoder.dk havde sin lille datter med….. så hun blev også lige fotograferet… men dette er bare for at vise jer location.
Her er så et par billeder mere vi fik taget.


og jeg skal lige her benytte chancen for at takke min fantastiske hustru som er model på billedet….. og ja det er lige om lidt…







Lækre billeder. Der kommer vel snart en stak babybilleder også
Endnu engang tillykke med den kommende fotomodel. Børn er dejlige!
Mange hilsner Morten
det er virkelig nogle rigtig gode billeder, som taler til formålet. Stort tillykke “lige om lidt”,,,
Hej Nicolai,
Jeg kan rigtig gode lide billederne du viser. Jeg er imponeret over den DOF som Zeiss’en leverer ved 1.8 – synes der er en stor dybdeskarphed og imponerende skarphed (hvad man kan fornemme ud fra disse mindre billeder i hvert fald).
Jeg ville måske prøve at eksperimentere med, at clone stolperne i vinduerne i bg. væk – blot for at se om det gavner billedet eller ej (kan godt være det bliver for studie-agtigt).
Mvh. Frederik
Virkelig lækre fotos
Lækkert lys!
Og tillykke med den kommende status som nybagte
TILLYKKE Nicolai ! Hvor er det bare dejligt og se at det er lige op over at I skal være forældre….TILLYKKE !
Pøj-pøj med den kommende familieforøgelse, Nicolai! Nu får du snart RIGTIG travlt.
Lækre billeder.
Venligst, Jesper.
[...] har skrevet om den naturlige HiLite baggrund før HER. Jeg benyttede i bund og grund samme teknik. Vinduet i altan døren er min hovedlyskilde. Jeg [...]